Burmeister & Wain's Kunstforening

Vedtægter

§ 1

Foreningens navn er: Burmeister & Wain’s Kunstforening

§ 2

Foreningens formål er at skabe interesse blandt medlemmerne for kunst og kunsthåndværk.

 

Dette gøres ved indkøb af kunst til bortlodning, ved ophængning samt ved besøg på kunstmuseer, kunstudstillinger og hos kunstnere.

MEDLEMMERNE

§ 3

 

Som medlemmer kan optages ansatte i følgende firmaer:

 

MAN B&W Diesel A/S fra København og Holeby

Burmeister & Wain Scandinavian Contractor

§ 4

 

Kontingent betales halvårligt i april og oktober måned.

Generalforsamlingen kan med ¾ majoritet træffe beslutninger om ændring i kontingentet.

 

Restancer efter regnskabets afslutning medfører tab af ret til deltagelse i lodtrækning.

 

 

§ 5

Et medlem, der fratræder firmaet, er fortsat medlem indtil næstkommende generalforsamling efter aftrædelse er afsluttet (inklusiv gaveuddeling). Derefter kan et medlem fortsætte som medlem, såfremt det årlige kontingent matcher kontingent + tilskud fra MAN B&W Diesel A/S for ansatte.

 

For medlemmer af kunstforeningen, der er ansat i Burmeister og Wain Scandinavian Contractor, skal kontingentet matche det årlige kontingent + tilskud fra MAN B&W Diesel A/S for ansatte i MBD. Såfremt BWSC giver tilskud til Kunstforeningen, reduceres kontingentet tilsvarende.

 

Ansatte i MAN B&W Diesel A/S, der efter ansættelse i minimum fem år går på pension fra firmaet, betaler almindeligt kontingent af samme størrelse som ansatte.

 

 

BESTYRELSEN

§ 6

 

Bestyrelsen består af 6 medlemmer. Kasserer og formand vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen vælger selv sin næstformand og sekretær.

 

 

§ 7

Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, dog således at formanden og 2 medlemmer afgår på ulige år og kassereren og 2 medlemmer på lige år. Genvalg er muligt.

 

 

§ 8

Desuden vælger generalforsamlingen 1 suppleant samt 1 revisor og 1 revisorsuppleant, der alle sidder for 1 år ad gangen.

 

 

§ 9

 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

 

 

§ 10

Bestyrelsen kan, hvis den ønsker det, vælge et udvalg som rådgiver ved indkøb af kunstværker.

 

 

§ 11

Over bestyrelsesforhandlingerne føres en protokol, der underskrives af mindst 3 medlemmer, heriblandt formanden og næstformanden.

 

 

 

GENERALFORSAMLINGEN

 

 

 

§ 12

 

Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i maj måned.

 

Der indvarsles til generalforsamlingen senest 14 dage før denne ved skriftlig henvendelse og ved opslag. Det er hver medlems ansvar at sørge for, at foreningen har dets korrekte postadresse.

§ 13

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

 

1.Valg af dirigent

2.Formanden aflægger beretning

3.Kassereren forelægger det reviderede regnskab

4.Indkomne forslag

5.Valg af formand (ulige år)

    Valg af kasserer (lige år)

6.Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer

7.Valg af 1 bestyrelsessuppleant

8.Valg af revisor og revisorsuppleant

9.Eventuelt


§ 14

 

Emner, der ønskes optaget på dagsordenen, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.

 

 

§ 15

 

På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal (undtagen ved §§ 19 og 21).

 

Hvert medlem har én stemme. Stemmen kan overdrages ved skriftlig fuldmagt. Såfremt der stilles forslag derom, skal afstemning foregå skriftligt.

§ 16

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 dages varsel. Bestyrelsen er pligtig til at indkalde en ekstraordinær generalforsamling, når mindst 10 % af medlemmerne overfor bestyrelsen fremsætter skriftlig begæring derom, ledsaget af formuleret forslag til behandling. Generalforsamling vil i så fald finde sted senest 3 uger efter begæringens fremsættelse.

 

 

REGNSKAB

§ 17

Foreningens regnskabsår går fra 1. april til 31. marts.

§ 18

 

Kassereren skal aflevere regnskabet til revision senest 15. april. Det reviderede regnskab med påtegning angående revision forelægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling.

LOVÆNDRINGER

§ 19

 

Til vedtagelse af beslutninger, der går ud på forandringer i lovene, fordres, at 3/5 af de afgivne stemmer er for forslaget. Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, indkaldes inden 14 dage en ny generalforsamling, på hvilken den pågældende beslutning er vedtaget, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer derfor, uden hensyn til hvor mange medlemmer der har givet møde og deltaget i afstemningen.

 

LODTRÆKNING

§ 20

 

Bortlodning af indkøbte kunstværker finder sted på den ordinære generalforsamling.

 

Ved lodtrækningen deltager alle med ét lod pr. halvår, for hvilket der er

betalt kontingent.

 

Medlemmer, som vandt foregående år, begynder forfra med to lodder.

 

Medlemmer, der er udtrukket men ikke er til stede ved udlodningen og ikke har givet et andet medlem eller bestyrelsen fuldmagt til at vælge på deres vegne, vil få tildelt en gevinst, efter at de tilstedeværende har valgt, også selvom de har trukket et lavere nummer.

FORENINGENS OPLØSNING

§ 21

 

Beslutning om foreningens opløsning kan træffes på en generalforsamling, hvor mindst ¾ af medlemmer er tilstede og hvor mindst 7/8 af disse stemmer for opløsningen. Såfremt generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, skal bestyrelsen indkalde til ny generalforsamling efter bestemmelserne i § 19. Opløsning af foreningen skal da ske, såfremt 7/8 af de tilstedeværende medlemmer stemmer derfor. Eventuelle midler, som foreningen måtte være i besiddelse af, skal da anvendes til indkøb af kunstværker, som bortloddes blandt medlemmerne.

Revideret:     December 1954

                       Oktober 1955

                       April 1963

                       April 1965

                       April 1976

                       April 1989

                       April 1991

                       April 2001

                       Maj 2002

                       Maj 2004